Egen stil

Sun. October 13, 2019
Categories: dk

Noget af det vigtigste, når man skal handle tøj og finde sin egen stil er, at man bestemmer sig for, hvad man egentlig kan lide. Modeblade og tv-reklamer fortæller os konstant om nye modetrends, som er inde denne sæson, men som lige så hurtigt er umoderne næste sæson. Man bør bestemme sig for en stil, man kan lide og overveje, hvad man gerne vil udtrykke og udstråle med stilen. Det er en god idé at starte med at tænke på ens kropsfacon, og hvilke dele man bedst kan lide af sig selv. Måske vil man gerne fremhæve en flot buste med en dybtskåret men alligevel stilfuld top eller ønsker at nedtone brede hofter med mørke bukser eller en sort nederdel, der sidder pænt. Tænk desuden på livsstilen, for måske er det ikke ideelt at bære højhælede sko, hvis man bevæger sig meget i hverdagen, og slidte jeans er mange gange ikke en god idé på arbejdspladsen. De fleste sidder inde med et par velsiddende og stilfulde jeans, som anses for klassiske og hver mands eje. Jeans kan kombineres med meget fodtøj, alt fra et par kraftige vinterstøvler til gåturen til stiletterne, hvis man skal i byen. Find stilen og invester i yndlingstøjet, der skaber velvære og glæde, mens der kan spares på fejlkøbet, som alligevel bare ville være blevet hængende i skabet og aldrig blive brugt.

Comments

You must be logged in to post a comment.